Aktiviteter

Aktiviteter


Arbejdsdage. Ca. 4 gange om året er der en arbejdsdag, hvor vi i fællesskab løser diverse praktiske opgaver. Naturligvis er der tilbagevendende opgaver som at hakke ukrudt, feje fliser etc. Men der kan også være maling af træværk, ekstra rengøring af fælleshus og vedligeholdelsesopgaver. Det er nogle  hyggelige dage i Tingstedet, hvor vi begynder med fælles morgenmad.


Værkstedet. Pasning og pleje af cykler – og hvad der ellers kan laves på et værksted.


Generalforsamlingen. Et af årets højdepunkter. Efter generalforsamlingen kaffe med flødeskumslagkager – flere slags. Bagefter er der hygge og leg på plænen for alle. Om aftenen nyder vi et festmåltid med 3-retters menu

.

Juleforberedelse. Fælleshuset skal pyntes og vi bager småkager til kaffen Den første fredag i december holder vi  julefrokost med masser af mad og drikke.


Spil. I vinterhalvåret bruges fælleshuset til kortspil og brætspil.


Mandetur. Ca. en gang om året tager mændene til et sommerhus. Så mandehygges der i bred forstand.


Torvet om sommeren. Efter fællesspisningen og også på andre dage er torvet med borde og store parasoller et naturligt samlingspunkt for en kop kaffe eller andet til en snak.


Bålpladsen. Det er en tradition, at vi tænder bål Skt. Hans aften. Der bæres borde om til bålpladsen. Et par pølser sammen med en god flaske rødvin er med til at danne en festlig ramme om afbrændingen af årets heks. Sangbøgerne findes frem. Måske holdes der en lille båltale.


Flaget. På fødselsdage og andre mærkedage flages der på den store flagstang.


Gavekassen. På særlige mærkedage er der en gave. Der synges fødselsdagssang ved fællsespisningen. Hvis der fejres en rund fødselsdag, starter vi dagen med fælles morgenkaffe i fælleshuset.


Forskellige arbejdsopgaver: Tingstedet og omgivelserne passes og vedligeholdes af os selv, så den enkelte eller en gruppe tager ansvar for opgaver efter evne, lyst og kræfter. Det kan fx være: græsslåning, indkøb af basisvarer til køkkenet, udskiftning af pærer, holde affaldsrummet ryddeligt, købe gaver, ansvar for flaghejsning og meget andet.


Madhold: Der er tre der står for madlavning og opvask i forbindelse med fællesspisning, som vi har mandag til torsdag undtaget i jul og påske. Vi planlægger 11 uger frem i tiden og hver person skal på køkkenhold 8 gange i perioden. De øvrige dage kan vi bare sætte os til bords og nyde maden.